Returnering
FORTRYDELSESRET
Når du handler på WAUWs webshop, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre.
Ønsker du at fortryde dit køb, skal du registrere din returnering i vores returportal inden for de 14 dage:
Når returneringen er registreret, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at undlade at afhente pakken eller nægte modtagelse. Du skal også registrere, at du ønsker at fortryde købet.
RETURNERING
Returlabel og vejledning til returnering oprettes gennem vores returportal.
Prisen for returlabelen fremgår af returportalen og fratrækkes det beløb, du får tilbage.
Du afholder selv udgiften til returforsendelsen.
Pakken må ikke sendes pr. efterkrav.
Du bærer risikoen for varen under returforsendelsen. Vi anbefaler derfor, at du gemmer din indleveringskvittering, indtil returneringen er færdigbehandlet.
VARENS STAND
Du må prøve og undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik.
Du hæfter for en eventuel værdiforringelse, hvis varen er blevet håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion.
Der kan eksempelvis foretages fradrag, hvis varen:
Er blevet brugt og ikke kun prøvet
Er blevet vasket
Har pletter, lugt, dyrehår eller andre brugsspor
Er blevet beskadiget efter modtagelsen
Mangler mærker eller emballage, hvis dette påvirker varens værdi
Et eventuelt fradrag afhænger af varens konkrete værdiforringelse.
REFUSION
Når vi har modtaget og undersøgt din returvare, giver vi dig besked om tilbagebetalingen og om et eventuelt fradrag for returlabel eller værdiforringelse.
Tilbagebetalingen sker til den samme betalingsmetode, som blev anvendt ved købet.
Hvis du fortryder hele ordren, tilbagebetaler vi købsbeløbet samt prisen for den billigste standardlevering, som vi tilbød på købstidspunktet.
Har du valgt en dyrere leveringsform, tilbagebetales merprisen ikke.
Hvis du kun returnerer en del af ordren, tilbagebetales den oprindelige leveringsomkostning ikke.
Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelsen.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er sendt.
Når tilbagebetalingen er gennemført fra vores side, kan der gå yderligere nogle bankdage, før beløbet kan ses på din konto.
UDSALGSVARER OG UNIKA VARER
Udsalgsvarer, unika varer, kollektionsprøver og varer solgt som 2. sortering er omfattet af den samme lovbestemte fortrydelsesret som øvrige varer.
Mange af vores styles er fremstillet af indiske vintage-sarier og andre vintage-materialer. Der kan derfor forekomme naturlige variationer, patina, farveforskelle, reparationer og mindre huller i stoffet.
Konkrete variationer eller forhold, som tydeligt er beskrevet eller vist på produktsiden inden købet, betragtes ikke som fejl eller mangler.
Du kan fortsat reklamere over andre fejl, som ikke var beskrevet eller synlige ved købet.
REKLAMATIONSRET
Når du handler hos WAUW, har du 2 års reklamationsret efter købeloven.
Reklamationsretten gælder fejl og mangler, der var til stede ved leveringen, eller hvor årsagen til fejlen var til stede på leveringstidspunktet.
Reklamationsretten omfatter ikke almindeligt slid eller skader, der skyldes forkert brug, forkert vask, manglende vedligeholdelse eller anden skade, som er opstået efter leveringen.
En reklamation skal registreres gennem vores returportal.
Beskriv problemet, og vedhæft gerne tydelige billeder af varen og fejlen.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at du opdagede fejlen, er reklamationen altid rettidig.
Hvis reklamationen er berettiget, afholder WAUW de rimelige omkostninger ved returneringen.
